Loftmaling

Find den rette maling til dit træloft

Når du skal male dine lofter, er der ingen, der forhindrer dig i at bruge ganske almindelig vægmaling. Du kan sagtens anvende vægmaling som eksempelvis Lady Pure Color eller Lady Balance, hvis du ønsker. Du kan dog ikke gøre det den anden vej rundt. Loftmaling har ikke samme slidstyrke i forhold til rengøring og dets lige, så loftmaling bør ikke anvendes på vægge.

Bedste maling til træloft

Til trælofter anbefaler vi den allergivenlige Sens Væg & Træ. Ud over at være fri for skadelige dampe, tilbyder Sens Væg & Træ den perfekte kombination af en skøn mat overflade med en god farvedækning:

  1. - Sens Væg & Træ 07

Til lofter anbefaler vi, at du anvender en mat loftmaling. Alternativt kan du anvende produkter, der ikke er udviklet til trælofter som eksempelvis Lady Balance, Lady Pure Color eller Sens Loft.

Bedste maling til gipsloft

Til glatte lofter, anbefaler vi maling der er udviklet specielt til dette formål; Maling der er let at arbejde med og giver minimal til ingen dryp. Her findes to fremragende valg:

  1. - Sens Loft

  2. - Lady Perfection

Sens Loft er en Svanemærket, allergivenlig maling, som skaber et godt indeklima. Denne matte loftmaling giver en god dækning og fås i flere lyse/hvide farver. Lady Perfection er ligeledes en mat loftmaling med god dækkeevne, men her får du et større farveudvalg.

Alternativt kan du anvende vægmaling, som eksempelvis den helmatte Lady Pure Color eller den matte Lady Balance, hvis farveudvalget for loftmaling ikke passer ind i dine tanker, ønsker og idéer.

Sådan maler du et træloft med loftmaling

Er dit træloft ludbehandlet eller ubehandlet, kræver det en mere grundig forberedelse. Denne forberedelse gennemgår vi i Trin 1. Et dit loft tidligere malet, kan du springe direkte til Trin 2.

Trin 1: Sådan forbereder du et ludbehandlet og et ubehandlet træloft

Nyt træværk og ludbehandlet træværk kan give gennemslag fra knaster, hvilket vil komme til syne gennem din loftmaling, hvis du ikke forbehandler. For at undgå gennemslag, anbefaler vi, at du anvender Jotun Knast- og spærregrunder. Med en knast- og spærregrunder har du både knastlak og grundet i ét og samme produkt. Mal loftet 2 gange med en spærregrunder for at opnå det bedste lærred til din efterfølgende loftmaling.

Trin 2: Sådan maler du et træloft

Start, som altid når du skal male, med at dække godt af. Når afdækning er klaret, skal du male rundt i kanterne med en bred pensel. Dernæst maler du med en malerrulle og forlængerskaft i træets længderetning, og afslutter eventuelt med en bred pensel for at få den rette finish. Alt dette skal gøres, mens malingen er våd. Ved at male vådt-i-vådt opnår du det bedste resultat.

Husk, at jo varmere rummet er, des hurtigere tørre malingen, så skru eventuelt ned for varmen mens du maler.

Sådan maler du et glat loft med loftmaling

Har du et gipsloft er der forskel på, om loftet er nyt eller om det er tidligere malet. Vi gennemgår forberedelserne for et nyt loft i Trin 1. Er dit loft allerede malet, men trænger til en genopfriskning eller ny farve, kan du springe direkte videre til Trin 2.

Trin 1: Sådan forbereder du et nyt gipsloft

Nye gipslofter kræver oftest noget forberedelse; Samlingerne skal forstærkes med selvklæbende armeringsbånd og spartles, og sømhuller skal ligeledes spartles ud. Oftest skal samlingerne have to eller tre lag spartel. Til at spartle gipslofter anbefaler vi gipspladespartel. Lad spartlen tørre i 24 timer (følg altid produktets foreskrevne tørretid) og slib derefter overfladen glat. Rengør overfladen så den er fri for støv og lignende. Når loftet er spartlet skal hele loftet males med Jotun Microgrunder - og efter ca. 2 timer, er loftet klar til din nye loftmaling.

Trin 2: Sådan maler du et gipsloft

Start, som altid når du skal male, med at dække godt af. Når afdækning er klaret, skal du male rundt i kanterne med en bred pensel. Dernæst maler du de større flader med en malerrulle og forlængerskaft. Det er en god idé, at starte der hvor lysindfaldet er bedst og mal på den korte led. Del gerne op loftet op i størrelser af eksempelvis to meter, så du er sikker på, at kanterne ikke når at tørre inden du påføre malingen på det resterende loft. Du får det mest ensartede resultat ved at male vådt-i-vådt.

Husk, at jo varmere rummet er, des hurtigere tørre malingen, så skru eventuelt ned for varmen mens du maler.