Få inspiration til tapet i dit hjem

Det kan være lidt nervepirrende at gå i gang med at bringe tapet ind i sit hjem, mulighederne er mange, ja nærmest uendelige, men fortvivl endelig ikke.

Vi har samlet en række af vores bedste råd og idéer til, hvordan du kan udvælge tapeter for at understrege og danne det bestemte look og følelse, du ønsker at skabe.

Vi har valgt at sortere vores gode råd efter værelsestyper - står du for eksempel og skal indrette et børneværelse, så har vi samlet og nedskrevet de råd og idéer, der passer specifikt til dette værelse. Det gør det (forhåbentlig) nemmere og mere overskueligt for dig.

Der er ingen tvivl om, at mønstre, materialer og farver i kombination kan vække stærke følelser, og derfor er det også vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om hvilket udtryk, man ønsker at skabe ved hjælp af vægbeklædning.

Er dit hjem moderne, romantisk, minimalitisk, nordisk, farvestrålende, traditionelt eller noget helt andet? Der findes tapet til ethvert behov og enhver stil. Vi har opdelt hele vores sortiment af tapeter i mønstre, mærker og farver, så du nemt og overskueligt kan finde, hvad du søger.

Én af de fantastiske egenskaber ved tapeter er gentagelsernes magt - Hvad enten det er gentagelse af striber, organiske former, struktur, blomster eller geometriske former, så danner repetitionen en forudsigelighed, naturlig symmetri og en rytme. Gentagelserne tilfører harmoni, balance og elegance til et rum. 

 

KABE - Lava
KABE - Lava