HANDELSBETINGELSER

Generelle oplysninger

www.tapetforum.dk er ejet af:

Tapetforum A/S
Bredhøjvej 23
8600 Silkeborg
Danmark

Tlf.: +45 70 27 80 10
E-Mail: info@tapetforum.dk
Web: www.tapetforum.dk
CVR.: 10900492
Etableringsår: 2009

For hurtigt at kunne behandle din bestilling anmoder vi om, at du anfører navn, adresse og gerne et telefonnummer i tilfælde af, at der alligevel skulle opstå spørgsmål.

Ordrebekræftelsen sendes sammen med varerne.

Alle priser på www.tapetforum.dk angives inklusiv dansk moms og alle afgifter, told mv.

Når du handler med tapetforum.dk, indgås aftaler på dansk.

Betaling

Online shopping af tapet hos os er både sikkert og nemt.

Vi sender ordrene ud HVER DAG. Vi skal dog have din ordre inden kl. 13, hvis den skal sendes samme dag.

Der tages forbehold for, at udsolgte varer eller bestillingsvarer ikke kan sendes samme dag.

Du kan bruge følgende betalingskort:

Dankort, Visa, Mastercard, JCB, Maestro, American Express & Viabill delbetaling

Som webkunde skal du vide, at vi er tæt på og kan kontaktes pr. telefon (man-fre mellem kl. 8-16 på +45 70278010) eller på info@tapetforum.dk.

Du skal være fyldt 18 år for at handle på tapetforum.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

Der tages ikke gebyr ved betaling på tapetforum.dk.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra tapetforum.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

EAN-nummer

Vores hjemmeside er sat op til handel direkte med EAN-Nummer. Under betaling har du som handlende med EAN-nr mulighed for at udfylde kontaktoplysninger, leveringsadresse, samt EAN-nr for elektronisk betaling. Dette fungerer helt automatisk.

Sådan handler du hos Tapetforum.dk

For at foretage et køb på tapetforum.dk skal du igennem 5 trin:

  • Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven - gå herefter til kassen.
  • Indtast dine personlige oplysninger.
  • Vælg forsendelses/betalingsmåde.
  • Godkend vores forretningsbetingelser.
  • Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet. 

Levering

Hvis din bestilling er på lager vil varerne blive afsendt med Post Danmark. Oplys venligst telefonnummer eller e-mailadresse, således at vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid, såfremt varen ikke er på lager.

Er varen ikke på lager, må du forvente en leveringstid på 3-21 dage. Hvis varen af produktionsårsager ikke kan nå frem på den forventede tid, vil vi hurtigst muligt kontakte dig og angive en ny leveringstid.

Til private benytter vi Webpack via Postdanmark. Systemet er meget pålideligt og pakkerne er under normale omstændigheder ude hos dig den efterfølgende dag.

Til virksomheder og institutioner benytter vi som regel Danske Fragtmænd og her sender vi også hver dag - med modtagelse dagen efter.

Hvis du ikke har mulighed for at modtage pakken på privatadressen, anbefaler vi levering til en firmaadresse eller udleveringssted (posthus/pakkeboks). Alternativt kan du anmode om at pakken stilles et sted, eksempelvis: "Pakken må stilles i tilhørende garage”.

Dette skrives i kommartarfeltet under bestillingen.

Porto & Fragt

Med omdeling:
Post Danmark: 49 kr

Uden omdeling (pakkeshop/posthus):
Ordre over 499 kr = Gratis fragt
Ordre under 499 kr = 35 kr

I tilfælde af transportskade ved forsendelse til erhvervsdrivende:

  • Det er altid dig som modtager, der skal reklamere over for transportøren.
  • Undersøg straks ved modtagelsen af pakken om emballagen har lidt overlast og om indholdet er intakt.
  • Ved transportskade skal du omgående henvende dig til det transportselskab, der har haft ansvaret for transporten.
  • Bemærk! Hvis varerne er transportskadede, kvittér da IKKE for modtagelsen.
  • Tapetforum er ikke erstatningspligtig, hvis du tager imod en pakke, der er transportskadet.

Fragt til andre lande

Vores fragtpriser til øvrige lande er automatiseret. Når du vælger leveringsland, påregner hjemmesiden selv fragten og evt. momsregulering.

NB. Nogle lande er ikke lagt i systemet - Kontakt os venligst, hvis det ønskede leveringsland ikke fremgår af siden.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på tapetforum.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du kan som kunde kræve omlevering ved berettiget reklamation, såfremt denne omlevering ikke pådrager Tapetforum urimelige omkostninger i forbindelse med dette.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Husk at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når du returnerer varen bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Der gøres opmærksom på, at det bevisbyrdemæssigt er sværere at reklamere over allerede opsatte varer. Vi opfordrer til, at tapetet tjekkes for fejl og mangler inden påbegyndelse af tapetsering, med mindre andet er aftalt. Dette gælder også ved opsætning af tredje part.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Specialproduktion

Ved produktion af billede/motiv indleveret af dig som kunde er det dit ansvar at have nødvendig tilladelse til produktion af det leverede materiale. Tapetforum pådrager sig intet ansvar for manglende ophavsret til mangfoldiggørelse og reproduktion eller øvrigt af udgivelser, tegninger, skrift, mønstre, varemærker, illustrationer eller øvrige forretningskendetegn, som kan være underkastet tredjemands rettighed.

Tapetforum holder sig skadesløs i denne forbindelse vedrørende manglende hjemmel af udnyttelse af tredjemands ophavsret og rettigheder.

Tapetforum forbeholder sig retten til at undlade produktion, hvis dette strider mod lovgivningen eller kan virke stødende.

Tapetforum forbeholder sig retten til at undlade produktion, hvis kvaliteten af det indleverede ikke findes tilstrækkelig.

Fejl og mangler

Der tages forbehold for skrive- eller slåfejl, i forbindelse med varer og priser på dette site, samt udsolgte og udgåede varer og størrelser.

Tapetrulleberegner

Tapetforums tapetrulle beregner er ment som et hjælpemiddel til udregning af tapetmængde. Der gøres opmærksom på, at denne beregner ikke tager forbehold for vinduer, døre, radiatorer etc. I denne forbindelse gøres der opmærksom på, at tapeter, der er specielt hjemtaget eller produceret, ikke tages retur.

Varen sendes ved reklamation til:

Tapetforum A/S

Bredhøjvej 23

DK 8600 Silkeborg

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på tapetforum.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  • Har modtaget din vare.
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
  • Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via info@tapetforum.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Du finder denne nederst i disse handelsbetingelser - formularen har du også fået sendt sammen med din ordrebekræftelse.

Ønsker du denne tilsendt inden dit køb, kontakt os venligst på info@tapetforum.dk.

Du kan ikke fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varer undtaget fra fortrydelsesretten

Vær opmærksom på at varer, der er specielt hjemskaffet, fremstillet eller tilpasset efter en kundes individuelle behov, ikke tages retur, såfremt udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen er påbegyndt.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at få hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik: Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, bedes du sende varen til:

Tapetforum A/S

Bredhøjvej 23

DK 8600 Silkeborg

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular (findes nederst i disse handelsbetingelser).

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Personlige informationer

Når du handler på www.tapetforum.dk, har vi brug for en række oplysninger om dig. Herunder kan du se, hvilke informationer vi indsamler og hvad de bruges til.

Persondata

For at kunne sende dine varer til dig, har vi brug for dit navn, adresse og e-mailadresse. Sidstnævnte således, at vi kan sende dig en elektronisk bekræftelse. Skulle der opstå problemer med din bestilling, anbefaler vi, at du også oplyser dit telefonnummer, således vi kan komme i kontakt med dig.

Registreringen af dine personoplysninger foretager vi med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Tapetforum ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og Morten Bjelke for Tapetforum ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på tapetforum.dk er Victor Jonsson.

Vi opbevarer eller transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Tapetforum og Farve & Lak A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har til enhver tid ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til os via e-mail på info@tapetforum.dk

Videregivelse af informationer

Hverken Tapetforum.dk eller Farve & Lak A/S videregiver eller sælger informationer til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. De data du opgiver, når du handler hos os, betragtes som fortrolige og videregives under ingen omstændigheder.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse.

Da vi konstant arbejder på at forbedre vores kundeservice, vil du via mail, modtage en trustpilot mail. Denne kan du vælge at besvare eller slette. Der bliver kun sendt én mail.

Cookies

På tapetforum.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.

Hvis du har spørgsmål angående dine cookies kan du henvende dig til Victor Jonsson på victor@tapetforum.dk.

Vi bruger en webstatistik på tapetforum.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Webstatistikken anvendes kun med det formål at optimere tapetforum.dk.

Sikker betaling

Betalingssystemet i vores Internetbutik er sikret med en såkaldt SSL løsning. SSL er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (dog med undtagelse af PBS) kan skaffe oplysninger om dit kort. SSL systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres.

Hvis du betaler med Dankort/kreditkort via Internettet, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du faktisk bedre stillet end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på DKK 1.200,-, når dit Dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Som yderligere sikkerhed er det if. gældende dansk lovgivning os forbudt at hæve beløbet på din konto, førend varerne er afsendt fra Tapetforum A/S. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Du kan finde flere oplysninger om betaling over Internettet hos forbrug.dk

Tapetforum.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline, når du handler hos os.

Gem din ordrebekræftelse

Med varerne vil du modtage en ordrebekræftelse for dit køb hos os. Denne ordrebekræftelse skal du gemme, som du gemmer kvitteringer fra den fysiske verdens butikker, idet denne ordrebekræftelse dokumenterer, at du har købt varerne hos os. For at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, tag kontakt til info@tapetforum.dk.

 

 

Standardfortrydelsesformular

Hent som PDF til udskrivning

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

- Til Tapetforum A/S, Bredhøjvej 23, 8600 Silkeborg - www.tapetforum.dk - info@tapetforum.dk

 

 

 

 

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

 

 

 

 

Bestilt den (*)/modtaget den (*)

 

 

 

 

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

 

 

 

 

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

 

 

 

 

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) - Dato

 

 

 

 

(*) Det ikke relevante udstreges