Tapet Trends 2018

Vi har traditionen tro været rundt på forskellige interiørmesser, og suget masser af inspiration til os. Vi har hovedsageligt kigget efter hvilke tendenser, der rører på sig indenfor boligindretning, og ikke mindst indenfor vægbeklædning. Vi har her forsøgt at give dig et overblik over de tre mest dominerende trends indenfor tapetmønstre, der simpelthen ikke bliver til at komme uden om. Tag et kig og bliv inspireret.  

 

TROPISK

Der er på tide at bringe den eksotiske natur indenfor, og hvorfor ikke beklæde væggene med grønne blade og palmer fra junglen i betagende mønstre. Her giver vi nogle bud på forskellige tapetdesigns, der alle har det tropiske tema tilfælles, men de har dog meget forskellige udtryk.

tropisk moodboard - tropiske tapeter

1. Palm Jungle, Cole & Son, 995 kr. 2. Into the Wild, Komar, 899 kr. 3. Welcome to the Jungle, Rebel Walls, 295 kr. pr. m2. 4. Palme tapet, Designed for Living, Tapetforum, 498 kr.

 

OVERFLADER

Der er her fokus på naturlige materialer og overflader, hvor man nærmest kan fornemme teksturen og strukturen. Tapeterne forestiller forskellige materialer, såsom beton, sten, rust, marmor og papir. Disse tapeter har alle et ærligt og råt udtryk, der kan stå som en flot kontrast til den rene, enkle nordiske æstetik.

Overflader moodboard

1. Ashton Stone, Tapetforum, 275 kr. pr. m2. 2. Beton - Barok, Yo2, 345 kr. pr. m2. 3. Rost, Sandberg, 698 kr. 4. Mabel Stone - Grey, Tapetforum, 275 kr. pr. m2. 5. Battered Wall, Rebelwalls, 295 kr. pr. m2. 6. Walther Strokes, Tapetforum, 275 kr. pr. m2.

Se flere fototapeter med beton, mursten og træ her

DUTCH GOLDEN AGE

Malerier af blomsteropsætninger fra den hollandske guldalder er udgangspunktet for denne stil. Disse malerier kendetegnes for deres realisme, dramatiske effekter og skarpe farvekontraster. Et anderledes og iøjefaldende tema, hvor overdådige og overdimensionerede blomster i støvede nuancer med et væld af skarpe detaljer kan skabe fascinerende stemninger.

Dutch Golden Age mood board

1. Floral City, Tapetforum, 2348 kr. 2. Rose Peony, Tapetforum, 275 kr. pr. m2. 3. Dutch Masters - Tulips, Tapetforum, 498 kr. 4. Flowerbed - Vintage, Rebelwalls, 295 kr. pr. m2.

Se flere tapeter med blomster her