Fjern nemt dit gamle tapet

 

Guide: Sådan fjerner du tapet i 3 enkle trin

Skal du i gang med at fjerne gammelt tapet fra dine vægge? Så læs med hér, hvor vi har samlet to helt enkle guides, der med få trin gør det af med det gamle tapet. Du behøver nem slet ikke lege en dyr tapetafdamper og dampe løs i dagevis for at fjerne gammelt tapet fra væggen. Prøv i stedet at følge en af vores favorit guides, når tapetet skal lade livet. 

Det er i dag dejlig nemt at fjerne tapet. Dog afhænger metoden, du skal bruge, af den type tapet, som sidder på din væg. Vi gennemgår derfor, hvordan du fjerner de to mest brugte typer tapet her:


 

Sådan fjerner du non-woven tapet

Non-woven tapet er en moderne type tapet, som ikke bare er utrolig nemt at sætte op. Den er også virkelig let at fjerne igen. Det skyldes, at non-woven tapet er det, man i fagsprog kalder for spaltbar. Det vil sige, at du blot skal trække den øverste overflade af tapetet af.

Det skal du bruge:

  • Klud

  • Lunkent vand (eller tapetopløser)

  • Spartel (eller tapetskraber)

 

Fjern non-woven tapet - Trin 1: Riv tapetet af med håndkraft

TRIN 1: Tag fat i hjørnet af tapetet, og træk det stille af 

Med et spaltbart tapet som non-woven kan du ganske simpelt løsne et hjørne og så bare rive det øverste lag af tapetet af i større stykker. 

Fjern non-woven tapet - Trin 2: Fjern tapetfilt med vand og klud

TRIN 2: Fjern eventuelt overskydende tapet-filt på væggen

Når du har revet det øverste lag tapet af, kan der sidde rester af tapet-filt tilbage. I det fleste tilfælde kan dette fjernes med en klud og lidt lunkent vand - og sidder det godt fast, kan du eventuelt bruge en tapetopløser. 

Fjern non-woven tapet - Trin 3: Fjern eventuelle tapetfilt rester med en spartel

TRIN 3. Skrab de sidste rester tapet-filt af med en spartel eller tapetskraber 

Oplever du at tapet-filten er genstridig og bare sidder fast, kan du anvende en spartel eller en tapetskraber til at komme ind under filten og på den måde skrabe det sidste af væggen. 


 

Sådan fjerner du papir tapet

Ældre typer af tapet er oftest lavet af papir. Papir tapet er ikke spaltbar og aftageligt på samme måde, ligesom den moderne tapet type non-woven er. Her kan du altså IKKE blot trække det øverste lag af ved hjælp af håndkraft. Du skal i stedet bruge en tapetskraber af høj kvalitet med en klinge, der er skarpt som et barberblad. 

Nogle gange er det nødvendigt at bruge en tapetopløser for at fjerne tapetet helt. Men bestemt ikke altid.

Du skal bruge:

 

TRIN 1: Skrab tapetet af med din tapetskraber 

I langt de fleste tilfælde vil tapetskraberen nemlig være rigelig hjælp til at fjerne tapetet helt. Skulle det vise sig, at du kan ikke kan få fjernet tapetet ordentligt, alene ved hjælp af en tapetskraber, så kan du gå til trin 2 og tage en tapetopløser i brug. Men forsøg som sagt med tapetskraber først. 

TRIN 2: (Hvis nødvendigt) Fordel tapetopløseren på væggen

Når TRIN 1 ikke er tilstrækkelig, kan du bruge en tapetopløser som du lader sidde og trække i cirka 10. minutter. Herefter tager du din tapetskraber og fjerner tapetet. Gentag eventuelt processen et par gange, hvis tapetet sidder rigtig godt fast. 

TRIN 3: (Hvis nødvendigt) Rids i tapetet med en tapetridser

Dette trin er kun nødvendigt, hvis der er tale om en væg, hvor der sidder flere lag gammelt tapet og maling. Så kan det være nødvendigt at bruge en tapetridser. Tapetridseren laver ridser i de øverste lag, således at tapetopløseren kan trænge igennem. Efter du har påført tapetopløser, bruger du din tapetskraber til at fjerne tapetet helt. 

 

Virker metoden på alle typer af tapeter og vægge?

Nej, metoden virker ikke, hvis din væg er lavet af gipsplader. Her kan det bedst betale sig enten at tapetsere eller male ovenpå det gamle tapet eller sætte en ny gipsplade op.

 

Kan man fjerne gammelt tapet med tapetklister?

Du kan godt fjerne papir tapet med tapetklister. Du erstatter blot tapetopløser med tapetklister og følger guiden oven for. Tapetklister virker dog kun, hvis du skal fjerne papirtapet – og kan altså ikke anvendes til fjernelse af non-woven tapeter.


 

Er du tvivl om, hvilken type tapet, der sidder på din væg, som du skal fjerne? Eller er du usikker på hvilken metode, du skal bruge til at fjerne tapetet? Så er du altid meget velkommen til tage kontakt til vores kundeservice. Vi står klar til at hjælpe dig!