DETALE CPH, indfarvet spartel

Er du også en af de mange tilhængere af de populære KABE- og KABE STONE-produkter fra KABE Copenhagen?

KABE Copenhagen er et dansk firma, der siden 2014 har specialiseret sig i udviklingen af indfarvet spartel og specielle overfladebehandlinger. KABE Copenhagen har haft stor success med deres flotte gør-det-selv produkter, som har stor fokus på brugervenlighed. KABE Copenhagens produkter anvendes både til større og mindre erhvervsprojekter, såsom restauranter, butiks- og kontorindretning, samt til privat boligindretning. 

I sammenhæng med KABE Copenhagens forrygende udvikling har virksomheden besluttet, at ændre deres virksomhedsnavn til DETALE CPH.

Det, som du kender som “KABE Copenhagen”, vil derfor pr. 1. marts 2019 blive til “DETALE CPH”.

Kabe - DETALE CPH

 

Hvad betyder DETALE?

Navnet DETALE er en kombination af DETAIL (det engelske ord for detalje) og TALE (det engelske ord for fortælling). DETALE vil skabe produkter, der har øje for de små detaljer – de detaljer, der gør den store forskel, når det handler om farve, tekstur og brugeroplevelsen. DETALE ønsker at skabe fortællinger med deres produkter. Ingen fortælling er for stor eller lille.

 

Hvad kommer navneændringen til at betyde? 

KABE Copenhagens navneskifte til DETALE CPH kommer ikke til at medføre store ændringer. Produkterne vil forblive i den samme gode kvalitet - det er blot navnet, der ændres.  Det eneste som vil have betydning for dig, er navnene på de forskellige produkter, som også ændrer sig i takt med virksomhedens navneændring. 

KABE-serien skifter navn til KC14, som står for KABE Copenhagen år 2014 (det årstal, hvor KABE Copenhagen blev lanceret). KABE STONE-produkterne vil efter de nye ændringer blive forsimplet og vil derfor kun hedde STONE. PÅ oversigten nedenfor kan du få et bedre overblik over produkternes navneændringer: 

 

Oversigt over navneændring

 

Hvad er forskellen på KC14(KABE) og STONE (KABE Stone)? 

KC14 Classic og KC14 Raw (før KABE og KABE Raw) er begge produkter, som består af en indfarvet spartelmasse og en speciel overfladebehandling. Begge produktgrupper kan skabe smukke og levende vægge, der gør det muligt at tilføje et personligt touch til et rum. KC14 (før KABE) fås i 37 forskellige farver – det giver dig rig mulighed for at skabe en væg med en farve, der passer netop til dig. Et eksempel på en KC14 væg kan ses nedenfor, hvor der er brugt farven Taupe, der er med til at skabe et råt og minimalistisk look. Det fantastiske ved KC14 er, at du selv kan skabe lige præcis det look, som du ønsker. Du behøver ikke at spartle hele rummet, men kan sagtens nøjes med blot at spartle en enkelt væg i rummet.

Taupe, indfarvet spartel 

DETALE KC14 Classic - Taupe (KABE)

 

STONE Classic og STONE Raw (før KABE STONE og KABE STONE Raw) er produkter, som består af en cementbaseret indfarvet spartel med en speciel overfladebehandling. Begge produktgrupper giver et råt og lækkert look, som kan påføres på både vertikale og horisontale overflader. Produkterne er særligt velegnede til gulve, møbler og bordplader, samt vægge. STONE-serien findes i 16 forskellige farver, der giver dig mulighed for at udfolde kreativiteten. Du kan her se et eksempel på et gulv, der er spartlet med farven Cold Steel fra STONE Classic-serien. Gulvet skaber et minimalistisk og dog levende udtryk, som står flot som kontrast til det moderne og minimalistiske køkken. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.

 

STONE Classic - Cold Steel

DETALE STONE Classic - Cold Steel (KABE Stone)

 

Hvad gør KC14- og STONE-produkterne unikke? 

KC14- og STONE-serierne er ikke kun lækre og stilfulde måder, hvorpå du kan opfriske et rum eller møbel på. Produkterne er også super nemme at påføre selv (uden at du behøver at have en særlig håndværkmæssige baggrund eller egenskaber). KC14- og STONE- produkternes unikke egenskab er derfor deres brugervenlighed, som gør det muligt for enhver at påføre produkterne. For mere inspiration om de forskellige indfarvede spartler, se KC14 Classic, KC14 Raw, STONE Classic og STONE Raw.

 

KC14 Classic - Lava

DETALE KC14 - Lava (KABE)